Als Kloster emmer af
historie og hygge, og det er denne helt særlige stemning, vi vil glæde os til, at du oplever som gæst hos os
Kære gæst
Her på Als Kloster emmer det af historie og hygge, og det er denne helt særlige stemning, vi vil glæde os til, at du oplever hos os.
Overskriften er ”det gode liv” – og vi lægger os i selen for at være gode værter, indrette med god stil og servere god mad lavet fra bunden. På sigt kommer vores køkken til at tage udgangspunkt i råvarer fra vores egne haver. Et kloster har nemlig altid både en køkkenhave, en urtehave og en frugthave – og dem er vi ved at genetablere.
Hvad enten du går, cykler, sejler eller kører hertil, er vi klar til at tage imod dig.
Velkommen hos os her på Als Kloster.
Marianne og Flemming
Klosterforstanderinde og -ude
Julefrokost 2024
Er I et mindre firma, en afdeling, en kortklub eller fx en flok venner, der mangler et hyggeligt sted at holde en julefrokost - så kom glad på klosteret en af følgende aftener:
🎄Fredag den 22. november 2024
🎄Fredag den 29. november 2024
🎄Lørdag den 7. december 2024
🎄Fredag den 13. december 2024
Der er ca. 40 pladser pr. arrangement, og I sidder selvfølgelig sammen ved jeres eget bord. Vi starter kl. 18.00 og slutter ved midnatstid.
I klosterkøkkenet har vi fokus på ærlig mad med god smag og kvalitet. Hos os får I fx ikke en færdig remoulade hældt op i en skål – vi bager, sylter og laver tingene selv. Hvis I sætter pris på hjemmelavet mad, er vi sikre på, at I vil synes om vores julefrokost.
Er I seks personer eller derunder, kan I reservere bord direkte via vores hjemmeside. Er I flere - kontakt os da via reception@alskloster.dk eller ring på 20 45 45 37 - så kigger vi sammen på mulighederne.
Husk, hvis I er flere end 20 personer, er I nok til at få jeres eget selskab, og på den måde kan også andre datoer komme i spil.
Årets julemenu er endnu ikke fastlagt, og nedenfor ser du som inspiration julefrokostmenuen i 2023. Der vil være en rød tråd herfra til årets menu, men nogle retter vil selvfølgelig blive fornyet.
-
Marinerede sild med porrer og et strejf af citron
-
Stegte sild i eddike med rødløg og tranebær
-
Luftig tunmousse med rejer
-
Panerede rødspættefileter med grov remoulade
-
Klosterets juletartelet med kylling og grønne asparges
-
Glaseret juleskinke med ovnbagte balsamico-rødbeder
-
Andebryst med cumberland-sauce og appelsinsalat
-
Varm leverpostej med svampe, bacon og lækkert sylt
-
Kålpølser med sennep, grønlangkål og små brune kartofler
-
Risalamande med tvistet topping
-
Et par gode oste med syltede blommer, honningmarinerede nødder og hjemmebagt knækbrød
Hertil selvfølgelig godt brød, smør, krydderfedt mv.
DKK 375 pr. person