top of page

Julefrokost 2025

Er I et mindre firma, en afdeling, en kortklub eller fx en flok venner, der mangler et hyggeligt sted at holde en julefrokost - så kom glad på klosteret en af følgende aftener:

 

🎄Fredag den 21. november 2025

🎄Lørdag den 29. november 2025

🎄Fredag den 5. december 2025

🎄Fredag den 12. december 2025

Der er ca. 40 pladser pr. arrangement, og I sidder selvfølgelig sammen ved jeres eget bord. Vi starter kl. 18.00 og slutter ved midnatstid.

I klosterkøkkenet har vi fokus på ærlig mad med god smag og kvalitet. Hos os får I fx ikke en færdig remoulade hældt op i en skål – vi bager, sylter og laver tingene selv. Hvis I sætter pris på hjemmelavet mad, er vi sikre på, at I vil synes om vores julefrokost. 

Er I seks personer eller derunder, kan I reservere bord direkte via vores hjemmeside. Er I flere - kontakt os da via reception@alskloster.dk eller ring på 20 45 45 37 - så kigger vi sammen på mulighederne.

 

Husk, hvis I er flere end 20 personer, er I nok til at få jeres eget selskab, og på den måde kan også andre datoer komme i spil.  

Jul på klosteret.png

Sidste år bød vi på denne julefrokostmenu - og vi glæder os til at præsentere jer for 2025-menuen. Den kommer på plads i løbet af efteråret. Vi kan dog allerede afsløre, at den bliver til samme pris, og at den bliver i tråd med tidligere år - men selvfølgelig vil der også være fornyelser. 

Klosterets porresild med et strejf af citron

Stegte sild i eddike med rødløg og tranebær

Spinatroulade med plukket laks i en dildcreme

Panerede rødspættefileter med grov hjemmelavet remoulade
 

Klosterets hønsesalat med sprød skinke og ristet rugbrød

Glaseret juleskinke med ovnbagte balsamico-rødbeder

Røget andebryst på en bund af appelsiner og granatæbler

Varm leverpostej med svampe, bacon og lækkert sylt

Kålpølser med sennep, grønlangkål og små brune kartofler
 

Risalamande med tvistet topping

Et par gode oste med juleabrikoser, portvinsnødder og hjemmebagt knækbrød 

Hertil selvfølgelig godt brød, smør, krydderfedt mv.

DKK 375 pr. person

IMG_2950.JPG

Kontakt os

Søndre Landevej 156, DK-6400 Sønderborg

reception@alskloster.dk |  T +45 20 45 45 37

  • Facebook
  • Instagram

Tak for din besked!

bottom of page